Din studiestart bliver ekstra god, hvis du er godt forberedt på, hvad der venter dig, og du har de praktiske ting på plads.
Derfor har vi samlet en række nyttige informationer om alt lige fra IT til studiekort, og hvordan du holder dig orienteret omkring studielivet på UCL.
Som ny studerende finder du denne information på din uddannelsesside under ”Studiestart”. Her vil du blandt andet kunne læse mere omkring introprogram, velkomsthilsen osv.
Hvis du ikke er ny studerende, finder du dine boglister fra 2. semester og frem på Itslearning.
Hør podcasten og få gode råd om din studiestart på UCL fra studievejleder Maj-britt Sandgaard.
Studenterrådgivningen har udarbejdet et digitalt studiestartskursus HOW TO STUDY til nye studerende.
Gennemfør kurset inden studiestart og kom godt fra start med din nye uddannelse.
Du kan, tidligst 14 dage før studiestart, hente dit brugernavn til UCL’s netværk, itslearning og din nye studiemail på netid.ucl.dk.
Indtast cpr.nr. og klik på pilen for at få vist UCL brugernavn, mailadresse og evt. Unilogin.
Som ny studerende har du et brugernavn bestående af 4 bogstaver (initialer) og 5 cifre, fx. abcd12345.
Start-adgangskoden er Ucl + cpr.nr. (uden bindestreg) fx Ucl1234567890.
Hvis ikke dit brugernavn fremgår, når du logger ind, så vent et par dage og prøv igen.
Vi har produceret et kursus til dig, som introducerer dig til de programmer og værktøjer, der anvendes i undervisningen på UCL.
Kurset vil forberede dig rigtig godt på studiestart, så derfor opfordrer vi dig til at gennemføre det inden studiestart.
Du finder kurset på itslearning under din uddannelses ”Info til alle” rum (fx ”SYO Info til alle”).
Bemærk, at det først er muligt at tilgå kurset, når du kan hente dit brugernavn til itslearning på netid.ucl.dk.
På UCL bruges teknologier til at understøtte din læring, så det bliver en god og meningsfuld læreproces.
For at sikre den bedst mulige start på dit studie har vi derfor samlet de vejledninger, der vil sikre den bedst mulige studiestart.
Gå til IT-information til nye studerende
Har du problemer med brugen af itslearning, så kontakt din lokale itslearning-administrator eller se relevante vejledninger.
Gå til vejledninger for Itslearning
Ved IT-problemer kan du kontakte vores IT-afdeling på service.ucl.dk eller på tlf. 6318 4444.
Bemærk, at du kan tilmelde sig sms-service, så du får en sms, når der er nyt på IT-driftstatus.
Service.ucl.dk er din serviceportal og indgang til Studieservice, Facility Service og IT. Her kan du få hjælp til SU-spørgsmål, nyt studiekort, IT-vejledning m.m.
NemStudie er UCL's optagelsesportal. Når du har søgt ind på en af vores uddannelser, kan du følge behandlingen af din ansøgning om optagelse på nemStudie. Du kan se om din ansøgning er færdigbehandlet eller er i gang med at blive behandlet, og det er derfor vigtigt, at du holder øje med nemStudie i hele ansøgningsperioden. Det er også her, at du skal bekræfte, om du vil have den tilbudte studieplads.
Du får svar på din ansøgning via nemStudie den 28. juli.
Du kan modtage SU fra september måned. Bemærk at du tidligst kan søge SU fra medio august måned. Din uddannelse og dit uddannelsessted skal fremgå i minSU, når du taster din ansøgning.
SPS er for dig, der er ordblind eller har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Har du brug for særlig støtte til at gennemføre din uddannelse, kan du søge SPS – Specialpædagogisk støtte.
Hvis du har gennemført hele eller dele af andre videregående uddannelser, og du på den baggrund tildeles merit for dine tidligere erhvervede kompetencer, skal du være opmærksom på, at det kan få indflydelse på, hvornår du skal starte på studiet. Hvis du får tildelt merit og skal starte på et andet tidspunkt, får du besked hurtigst muligt. Du får afgørelsen om merit inden studiestart. Afgørelsen om merit træffes i henhold til BEK nr. 97 af 25/01/2021
Fotografering og udstedelse af studiekort foregår som udgangspunkt i løbet af introugen. Nærmere besked følger i forhold til, hvornår det bliver muligt for din årgang.
Tutorer eller undervisere sørger for at guide dig.
Studiekortet giver dig adgang til lokaler og faciliteter på campus – fx kan du komme ind på biblioteket uden for den bemandede åbningstid.
Du skal holde dig orienteret om vigtig information fra UCL via:
Itslearning er UCL´s læringsplatform, hvor du som studerende kan finde oplysninger om dine fag, skemaer, arrangementer og meget andet.
Alle studerende på UCL får en studiemail, når de starter på en uddannelse hos UCL.
Din studiemail bruges primært til kommunikation mellem dig og dine undervisere.
UCL har infoskærme på alle vores campusser.
På skærmene kan du bl.a. finde praktisk information og holde dig opdateret om kommende events, nyheder fra UCL og meget mere.
På UCLs Facebook kan du følge med i, hvad der rør sig på UCL. Her vil du finde opslag og informationer om projekter, arrangementer, nyheder og meget andet.
Hvis du vil have et indblik i studielivet på UCL, kan du følge os på Instagram på @ucl.dk. Husk også at bruge #ucldk, når du deler et studieøjeblik med os.
Du kan læse mere om de enkelte faciliteter, muligheder og det sociale liv, som er relevant for lige netop dig under "Mit campus" og "Studieliv."
De mange sociale og faglige events, som UCL tilbyder dig som studerende, kan du holde dig opdateret på i vores eventkalender.
Vi har samlet en række links til sider, der kan hjælpe dig med at finde en bolig i Odense, Vejle, Svendborg og Jelling, hvor UCL har uddannelser.
Via Studiebolig Odense kan du finde en oversigt over de kollegier og ungdomsboliger, de største boligselskaber i Odense har.
Er du mellem 18 og 30 år og påbegynder en uddannelse i Odense, men er bosiddende udenfor Odense Kommune, er du omfattet af "Tag over hovedet-garantien".
Herunder finder du link til Vejle Kommune og nogle af de boligforeninger, hvor du kan leje kollegie-, ungdoms- og studieboliger i Vejle.
Cama-kollegierne råder over mange ungdomsboliger i Svendborg-området.
Er du på jagt efter en almindelig lejlighed, kan du leje bolig gennem flere af Svendborgs boligforeninger. I begge tilfælde er det en god ide at være ude i god tid.
Jelling Boligselskab har adskillige boliger i Jelling. Der er ungdomsboliger på Ringvejen (Højagerkollegiet) og Fårupled (Fårupledkollegiet) samt lejeboliger på Kollegievej.
Der er sjældent venteliste til boligerne, som alle ligger inden for 10 minutters gåafstand fra UCL. Boligerne har fra et til fire værelser.
Læs mere om boligerne og muligheden for at komme på venteliste på Domea.dk, der står for administrationen af Jelling Boligselskabs boliger.