Udover dine Studievejledere findes der en lang række tilbud som du som studerende kan benytte dig af, hvis studielivet er svært eller udfordrende.
Der er mange ting i din hverdag, der kan få indflydelse på dit studie. Du kan altid tage fat i din studievejleder, men der er også en masse andre gode eksterne tilbud, du kan benytte dig af, hvis du oplever udfordringer i din hverdag.
Se mere nedenfor.
At Danse med Livet er en lokal organisation med en vision om at skabe et innovativt og kreativt fællesskab, hvor det gode liv er i fokus.
Alle er velkomne og ligeværdige uanset køn, social status, etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevisning. Her ses mangfoldighed, som en styrke.
”At Danse med Livet” tilbyder:
I Headspace Odense kan du få hjælp til både de store og små problemer, der påvirker din hverdag. Du får hjælp af en bred vifte af professionelle og frivillige medarbejdere, som er fagligt dygtige, men vigtigst af alt er de interesserede i at lytte og forstå netop din situation.
Når du henvender dig til Headspace, har du mulighed for at være anonym, hvis du foretrækker det. Ved Headspace har alle tavshedspligt og videregiver derfor intet af din historie.
I Headspace kan du henvende dig, hvis du f.eks. har angst, oplever mobning, har problemer i familien, eller føler dig trist og ensom. Mange kommer også fordi de har brug for praktisk støtte til f.eks. samarbejde med kommunen, skolegang eller andet.
Hvis du har brug for andet end det, de kan hjælpe med i Headspace, vil de hjælpe dig videre til nogen, der kan give dig den helt rigtige hjælp. De har et godt samarbejde med en lang række andre tilbud til børn og unge i og omkring Odense.
Mangler du støtte til at komme igennem studiet? Har du hjemmeboende børn, og synes du, at det er svært at få tid og ro til studierne i en travl hverdag?
Røde Kors tilbyder en frivillig mentor til studerende med hjemmeboende børn. Den frivillige mentor støtter dig i dine behov og de mål du har. Deres mentorer er gode til at motivere og dele ud af egne erfaringer.
En uddannelsesmentor kan hjælpe dig med:
Røde Kors kan tilbyde fysiske forløb flere steder i landet, og tilbyder online forløb i hele landet.
Tilmeld dig via linket herunder, så kontakter Røde Kors dig hurtigst muligt med mere info.
I KOMsammen Odense har man det først og fremmest sjovt! Her kan man lave alt fra badminton, bordtennis, gåture, fitness, svømning, bowling, yoga, vandcykling og meget mere. Alle kan være med i aktiviteterne, uanset fysiske niveau. Derudover er der en månedlig maddag, hvor der laves sundere, men smagfuld og inspirerende mad i fællesskab. Mødestedet drives af en håndfuld engagerede unge frivillige, som også deltager i aktiviteterne.
Vil du gerne lære nye mennesker at kende, men er det svært for dig? Så er værestedet Plexus for ensomme unge måske noget for dig.
I Plexus kan du komme og møde andre, der har det ligesom dig. Her kan I lære hinanden at kende i trygge, hjemlige rammer, eller du kan hygge dig nogle timer i selskab med andre.
I Plexus lægges der vægt på de ganske almindelige ting, man gør derhjemme. Der købes ind, laves mad og man spiser sammen, der spilles spil hygges og snakkes.
Foreningen Samtaleboblen tilbyder gratis coaching til studerende i Odense.
En coach ved Samtaleboblen kan hjælpe dig, hvis du f.eks.:
En coach kan også hjælpe dig, hvis du ønsker hjælp til at forbedre din studieteknik, styrke dine sociale færdigheder m.m.
Ved Samtaleboblen har alle tavshedspligt dvs. at al information forbliver mellem dig og din coach.
Samtalegrupper Odense er et gratis tilbud til unge op til 30 år.
Samtalegruperne er til dig der:
I en samtalegruppe møder du forståelse og støtte fra en gruppe af frivillige ’voksne’ og unge på din egen alder. Det du fortæller i gruppen bliver i gruppen – alle har tavshedspligt.
Sisterhood er et gratis tilbud til dig, som er 16-24 år, og som søger et trygt frirum i et fællesskab med andre unge kvinder, hvor vi styrker hinanden gennem samtale, kreativitet og aktivitet.
De mødes to timer om ugen over 2 til 4 måneder, og du kan løbende blive en del af Sisterhood. Du kan starte både forår og efterår.
Hver gruppegang har et tema, som du selv er med til at planlægge. Det kan være præstationspres, veninder, sociale medier, krop, ensomhed eller noget helt andet.
Sisterhood giver dig et særligt fællesskab, hvor du bliver mødt og accepteret, som du er. Her kan du åbne dig op og spejle dig i andre, der har det ligesom dig. Vil du være med?
SPOR18 er anonym rådgivning og tilbud til Vejles unge over 18 år. Her kan du få hjælp til at tackle udfordringer som ensomhed, tristhed, angst og stress. Du får sat ord på det, der er svært og få redskaber, så du er rustet til at tackle dine problemer.
Startlinjen modtager hvert år flere tusinde opkald fra mænd og kvinder, der har brug for at vende en personlig problemstilling med en af deres dygtige samtalepartnere. Temaerne for samtalerne kan være meget forskellige. En del af dem, der ringer, kæmper med ensomhed. Andre har været ude for en livskritisk begivenhed som eksempelvis alvorlig psykisk eller fysisk sygdom, tab, arbejdsløshed eller skilsmisse. Og for nogle er det deres svære rolle som pårørende, der er i fokus.
En stor gruppe engagerede og veluddannede frivillige sørger for, at Startlinjens telefoner er åbne alle årets 365 dage mellem kl. 16 og 23. De frivillige samtalepartnere giver sig god tid til at lytte og til at spørge ind til den problematik, som samtalen drejer sig om. Med deres nærvær og oprigtige interesse kan de ofte hjælpe opkalderen med at få øje på egne ressourcer og muligheder for at tage et første (lille) skridt videre på trods af det svære.
Stoppestedet er et SIND (Landsforeningen for psykisk sundhed) værested, der har eksisteret siden først i 90’erne. Her er alle velkomne.
På Stoppestedet finder du en masse tilbud, som blandt andet omfatter et cafémiljø, mulighed for samtaler, fællesskab, kreativitet, musik udflugter og fester. Her tilbydes NADA (ørearkupunktur) behandling, og du kan benytte sansestole og lysterapi m.m.
Som studerende på UCL’s campusser i Vejle og Jelling, har du mulighed for at få en samtale med studenterpræst Anders Michael Grønfeldt.
Selvom studietiden for de fleste er en tid med venskaber og personlig og faglig udvikling, kan det også blive en periode i livet, hvor kravene vokser én over hovedet. Der kan opstå frygt for, at man ikke slår til, eller der kan opstå uforudsete hændelser som f.eks. sygdom og dødsfald i familien. Du kan få en fortrolig snak med studenterpræsten om stort eller småt, der gør studietiden ekstra svær for dig.
Nogle gange kan det være godt at sige tanker højt.
I kan mødes på enten ét af de tre campusser i Vejle og Jelling eller på Anders kontor, Haraldsgade 10, 7100 Vejle.
Book en samtale samtale med Anders på am@ungpraest.dk eller tlf.: 61 20 18 48.
Der er mulighed for at få en enkelt samtale eller fortsætte samtalerne over et længere forløb.
Studenterpræst Thomas Hårbøl står til rådighed for alle studerende på UCL’s campusser i Odense, der ønsker personlige samtaler eller bare en uformel snak med et andet menneske om fx usikkerhed, ensomhed, kriser, sorg og tab eller store glæder. Studenterpræsten har tavshedspligt.
I kan mødes enten på UCL eller på Thomas kontor ved Ansgars Kirke.
Fang Thomas på trh@km.dk eller tlf./sms: 2553 1436.
Studenterpræsten er ansat af folkekirken, men alle er velkomne, uanset hvilken religiøs eller ikke-religiøs baggrund man har.
Studenterrådgivningen er en institution under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der tilbyder dig gratis hjælp, hvis du oplever problemer, der påvirker dit studieliv negativt. Studenterrådgivningen kan hjælpe dig, hvis du fx er frafaldstruet, plaget af eksamensangst eller noget helt tredje.
Studenterrådgivningens medarbejdere har tavshedspligt, og du har derfor mulighed for at være anonym ved din henvendelse.
Oplever du psykiske udfordringer i en grad, så det påvirker din trivsel, motivation og læring på studiet, kan du kontakte og mødes med psykologer fra Studenterrådgivningen på UCL's campusser.
Pia Yde
UCL-e-mail: uclodense@srg.dk
Studenterrådgivningen: 70267500
Book en tid
Pia Yde
UCL-e-mail: uclsvendborg@srg.dk
Studenterrådgivningen: 70267500
Book en tid
Kirstine Wehner Rasmussen
UCL-e-mail: uclnba@srg.dk
Studenterrådgivningen: 70267500
Book en tid
Maria Carina Outzen
E-mail: maco@srg.dk
UCL-e-mail: uclvejle@srg.dk
Studenterrådgivningen: 70267500
Book en tid
Hvis du ikke føler for at booke tid hos nogen, så tilbyder Studenterrådgivningen også online støtte, hvor du via selvhjælpsplatformen Minddristrict kan udvikle dig og forbedre din studietrivsel. Det er gratis, og du kan gøre det, hvor og hvornår det passer dig.
TUBA tilbyder anonym hjælp, rådgivning og terapi til unge, der er vokset op i hjem med misbrug. Hjælpen er gratis, og alle ansatte og frivillige har tavshedspligt og er der for at hjælpe dig.
I TUBA kan du få hjælp via gruppeterapi eller individuelle samtaler hos professionelle terapeuter.
Ung Revers tilbyder professionel gratis hjælp til unge op til 25 år, som er vokset op i familier med misbrug. I Ung Revers ved Børne- og Ungebehandlerne, hvad alkohol og stoffer kan gøre ved en familie. De ved også, at man som ung ofte går rundt med det alene.
Ventilen er en frivillig organisation, der hjælper ensomme unge.
Når du kommer i Ventilen første gang, tilbydes du en samtale, hvor du bliver introduceret til mødestedet, samt de muligheder der er på stedet.