SPS står for specialpædagogisk støtte og er et tilbud til dig, der har en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, så du kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre studerende.
Støtten kan have mange former men kan aldrig være direkte terapi eller behandling. Der gives kun SPS til de forhold, der konkret vedrører din uddannelse. Du kan derfor ikke få støtte til eksempelvis transport eller lektiehjælp og ekstra undervisning i forbindelse med fravær grundet din funktionsnedsættelse.
Du kan have behov for forskellige former for støtte alt efter, hvilken funktionsnedsættelse du har, og hvilken uddannelse du læser.
Støtten er derfor individuel målrettet.