Legater
Du kan ansøge om et legat på 10.000 kroner til dit udlandsophold fra Lærerstandens Brandforsikring, hvis du har en studieforsikring ved Lærerstandens Brandforsikring, Bauta forsikring eller Runa Forsikring. Det er et krav at forsikringen er på plads i et af de 3 nævnte selskaber, ellers kan du IKKE ansøge om legatet.
UCL får hvert år 5 legater a 10.000 kroner.
Du kan søge legatet, hvis du med dit udlandsophold gerne vil blive dygtigere til dit fagområde, og hvis du har ambitioner om at få globalt udsyn, lære at begå dig internationalt og arbejde sammen med mennesker med en anden baggrund.
Ansøgningsproces
Du søger om legatet ved at indsende ansøgningsskemaet samt nødvendige bilag til international@ucl.dk.
Ansøgningsfrister - bemærk at ansøgningsfristen er måneden før dit ophold starter, eks. skal du ud i efteråret 2023, skal du søge senest 1. juni 2023:
- For ophold i efteråret, i perioden 01/08 – 31/12: ansøgningsfrist d. 1.juni.
- For ophold i foråret, i perioden 01.01 – 30.06: ansøgningsfrist d. 1. dec.
Du skal som normalt, også ansøge om dit udlandsophold i MoveOn.
Hvis du er en af de 5 legatmodtagere, så er det et krav, at du senest tre måneder efter endt ophold sender Lærerstandens Brandforsikring en beskrivelse af dine nye erfaringer og faglige udvikling.
Kriterier for at ansøge
Er du kvalificeret til at søge et legat?
- Du kan ansøge om legat, hvis du er studerende på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (UCL), er studieaktiv og dit udlandsophold begynder ansøgte periode.
- Udlandsopholdet skal omfatte undervisning eller praktik i udlandet i en sammenhængende periode på mindst tre måneder. For de sundhedsfaglige uddannelser accepteres dog ophold på mindst 8 uger, såfremt opholdet udløser minimum 10 ECTS-point.
- Du skal have afsluttet mindst et år af din uddannelse inden påbegyndelsen af det udlandsophold, du søger om støtte til.
- Under udlandsopholdet skal du være tilknyttet en uddannelsesinstitution eller et praktiksted.
- Undervisningen/praktikken skal være en integreret del af din uddannelse på UCL og der skal foreligge en forhåndsgodkendelse på merit i en Learning Agreement eller i Praktikportalen.
- Dit udlandsophold må ikke være afsluttet inden ansøgningsfristen.
- Du må som udgangspunkt ikke være berettiget til løn under praktikophold. Du må gerne modtage SU.
- Du må ikke tidligere have modtaget et legat til et udlandsophold fra Lærerstandens Brandforsikring.
Vurdering af ansøgninger
Vi laver en samlet vurdering af hver enkelt ansøgning. Vi kigger på ansøgers faglige formål og personlige motivation for udlandsopholdet samt på budget og karakterudskrift.
I vurderingen af ansøgningerne prioriteres studerende, der tager på udlandsophold til lande, der ligger uden for EU/EØS.
Yderligere information
Du kan læse mere på Lærerstandens Brandforsikrings hjemmeside.
Hvis du har spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte Cristina Lerche.
I samarbejde med Knud Højgaards Fond uddeler UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole hvert semester op til 8 legater á henholdsvis 12.000 kr.(til praktikophold) eller 14.000 kr. (til teori/studieophold).
Legatet kan søges af studerende, der skal på et udlandsophold uden for Europa eller til Grønland som et led i deres uddannelse.
Kriterier for at ansøge
For at komme i betragtning til et legat fra Knud Højgaards Fond, skal du opfylde følgende kriterier:
- Du skal være studerende på en af UCL's professionsbacheloruddannelser, og som minimum have afsluttet 1. år af dit bacheloruddannelse på det tidspunkt dit udlandsophold starter.
- Udlandsopholdet skal være en integreret del af din uddannelse på UCL, og skal være meritgivende.
- Opholdet kan både være et studieophold eller et praktikophold eller en kombination heraf.
- Udlandsopholdet skal være af mindst 3 måneders varighed.
- Legatet tildeles udlandsophold i Grønland og lande uden for EU/EØS.
- Du må ikke have en likvid formue, der er større end 300.000 kr. (aktier, obligationer ect er likvider, en lejlighed er ikke likvid).
- Du må ikke tidligere have modtaget et legat fra Knud Højsgaards Fond.
- Du skal være dansk statsborger eller have en meget nær tilknytning til Danmark (fx have boet her hele dit liv).
Der gives fortrinsvis til studerende, der ikke kan få tilskud fra Erasmus+ programmet.
Ansøgningsproces
Hvis du er interesseret i at søge et legat fra Knud Højgaards Fond gennem UCL's internationale Team, skal du indsende en ansøgning med følgende dokumenter:
- Ansøgningsskema
- Faglig motivation
- Detaljeret budgetoverblik
Ansøgningsfrister - bemærk at ansøgningsfristen er måneden før dit ophold starter, eks. skal du ud i efteråret 2023, skal du søge senest 1. juni 2023:
- For ophold i efteråret, i perioden 01/08 – 31/12: ansøgningsfrist d. 1. juni.
- For ophold i foråret, i perioden 01.01 – 30.06: ansøgningsfrist d. 1. dec.
Hele ansøgningen skal indsendes til international@ucl.dk
Din ansøgning vil ikke komme i betragtning, såfremt den ikke indeholder alle dokumentationskrav.
Der er IKKE muligt at søge via Fondens egen hjemmeside, alle ansøgninger skal gå via UCL.
*jf. Fondens vedtægter skal legaterne ”…bidrage til dansk ungdoms dygtiggørelse og uddannelse”, og de kan derfor ikke tildeles internationale studerende.
”Rejsekammeraten” er en pris i form af et rejselegat på 25.000 kr., der uddeles under H.C. Andersen Festivals. Prisen er inspireret af H.C. Andersens virke og ikke mindst hans rejselyst. Prismodtageren findes blandt studerende ved SDU eller UCL. Den studerende skal have planlagt et spændende og gerne lidt eventyrligt studieophold i et andet land. Komiteen lægger i udvælgelsen vægt på, at ansøger har reflekteret over det at rejse og mødet med andre kulturer.
Prisen uddeles i forbindelse med åbningen af Spoken Word under H.C. Andersen Festivals i uge 34 (mandag d. 22. august 2022 i løbet af eftermiddagen). Det er en absolut forudsætning for at modtage prisen, at man kan være til stede ved prisuddelingen.
Ansøgningen skal indeholde
- Kort CV
- Personlig ansøgning
- Udtalelse fra underviser/vejleder
Ansøgningen sendes som én samlet fil.
Ansøgningsfristen er den 1. juni 2022.
Yderligere information
Kontakt din internationale koordinator på UCL for mere information.
Nordea-fonden uddeler årligt op til 3 mio. kr. i legater til professionsbachelorstuderende, der tager en del af deres uddannelse i udlandet. Der er 4 årlige ansøgningsfrister, som du kan orientere dig nærmere omkring på Nordea hjemmeside.
Legatet skal understøtte, at den studerende kan rejse ud i verden og tage en del af sin uddannelse med henblik på at:
- Tilegne sig faglige kvalifikationer, der ikke kan fås på uddannelsesinstitutionen i Danmark
- Få globalt udsyn, lære at begå sig internationalt og arbejde sammen med mennesker med en anden baggrund
- Få gode og spændende oplevelser og erfaringer med sig i livet
For at komme i betragtning til et legat skal opholdet bl.a. opfylde følgende kriterier:
- Opholdet skal omfatte undervisning eller praktik i udlandet i en sammenhængende periode af mindst tre måneder. For de sundhedsfaglige uddannelser accepteres dog ophold på mindst 10 uger, såfremt opholdet udløser minimum 15 ECTS-point.
- Under udlandsopholdet skal du være tilknyttet en uddannelsesinstitution eller et praktiksted.
- Undervisningen/praktikken skal være en integreret del af et dansk uddannelsesforløb og godkendelse i form af merit eller tilsvarende fra din danske uddannelsesinstitution skal dokumenteres.
- Du skal have afsluttet mindst et år af din professionsbacheloruddannelse inden påbegyndelsen af det udlandsophold, du søger om støtte til. Er første år ikke afsluttet på ansøgningstidspunktet, kan et eventuelt legat først udbetales, når du fremsender dokumentation for dette.
- Det er ikke muligt at ansøge, hvis du er taget af sted på dit ophold
Yderligere information
Hvis du vil vide mere, kan du kan du orientere dig via Nordea Fondens hjemmeside eller Facebook
Har du overvejet at tage noget af din uddannelse i udlandet?
HK støtter unges kompetenceudvikling, og én gang om året uddeler de legater. Næste ansøgningsfrist er 1. juni 2022.
Har du lyst til at spice din danske uddannelse op med internationale perspektiver? Så kan du søge om tilskud til nogle af udgifterne hos HK’s uddannelsesfond.
Hvem kan søge om et legat?
- Du skal læse på en uddannelse i UCL, der ligger inden for rammen af et HK-fag
- Du skal have været medlem af HK i 3 år, eller siden du begyndte på din uddannelse.
- Du skal være mellem 18 og 35 år.
Yderligere information
Hvis du vil vide mere omkring, hvordan du søger, og hvilke bilag din ansøgning skal indeholde, kan du læse mere på HK's hjemmeside.