International Certificate

Vis dine internationale og interkulturelle kompetencer i et samlet certificat.

Få udstedt et International Certificate

Som studerende på UCL har du mulighed for at få udstedt et International Certificate, der kan være værdifuldt for dig, der ønsker at kunne vise dine internationale og interkulturelle kompetencer i et samlet certifikat over for en fremtidig arbejdsgiver. Dette certifikat kan gøre en positiv forskel i din jobsøgningsproces.  

Krav for udstedelse af certificat 

For at kunne få udstedt et sådant certifikat skal du løbende dokumentere dine aktiviteter.  Det kan eksempelvis være en studietur, et udlandsophold, din rolle som buddy for en international udvekslingsstuderende eller at du har deltaget i et internationalt on-line læringsforløb med studerende fra udlandet mv. Der skal dog være tale om aktiviteter, som du opnår i regi af din uddannelse på UCL. Aktiviteten skal være listet i kataloget, som du finder i Portalen for International Certificate, men hvis du synes der mangler en aktivitet i kataloget, så kan du altid sende en mail til Internationalt Team og spørge om aktiviteten kan tilføjes.  

Du skal have deltaget i mindst 3 aktiviteter fra kataloget, og du skal angive hvilken aktivitet, der er tale om, løbende og senest 3 måneder, efter den er afsluttet. Du skal logge på portalen for International Certificate via wayf og linket finder du her. Du kan sagtens logge på flere gange i løbet af din uddannelse. Du opretter en aktivitet ad gangen. I portalen står aktiviteterne nævnt ved navn og vil fremstå simplificerede og måske blot med et navn, f.eks. InnoAddiction, men på beviset vil der være tilføjet en kort beskrivelse af aktiviteten, sådan at en arbejdsgiver kan forstå, hvad aktiviteten har drejet sig om.  

Gå til Portalen for International Certificate

Godkendelse og opgørelse af aktiviteter

Du kan godt opnå certifikatet, selvom du først deltager i aktiviteter sidst i din uddannelse. Det vil være den internationale koordinator på din uddannelse, der godkender aktiviteten. Han eller hun får automatisk besked, hver gang du har indsendt en aktivitet i portalen.  

Senest 3 måneder inden du afslutter din uddannelse, opgør vi automatisk dine aktiviteter og udarbejder certifikatet til dig som en pdf-fil, både i en dansk og engelsk version. Hvis du har brug for et få udstedt dit certifikat, før du dimitterer, skal du skrive til os på international@ucl.dk  

Du vil kunne bruge certifikatet som et tillæg til dit eksamensbevis. Du vil ikke få point eller ECTS for disse aktiviteter på dit International Certificate, uanset typen af aktivitet. Du skal dog være opmærksom på, at hvis der er tale om meritgivende/ordinære aktiviteter, så vil de også stå på dit eksamensbevis med ECTS-point og evt. karakter.  

Hvis du har spørgsmål til certifikatet, så kan du skrive til international@ucl.dk

OBS: International Certificate er et projekt i sin pilotfase. Derfor, er det kun muligt for dig at søge om International Certificate, hvis du læser på en af vores sundhedsuddannelser.