Tag i praktik i udlandet med Erasmus+ stipendie.
Hvis du ønsker at tage i praktik i et EU eller EØS land, som en del af din uddannelse, så kan du søge om et Erasmus+ stipendium.
Læs mere længere nede på siden. Du kan med fordel også se på praktikbrochuren fra Styrelsen for Videregående Uddannelser.
I tilfælde af for få Erasmus+ midler/Nordplus midler i forhold til antal ansøgere, tildeler vi legater efter følgende kriterier, i prioriteret rækkefølge:
Stipendiet udgør EUR 640-690 pr. måned (2022/2023 takst) i det antal måneder, som er obligatorisk jf. din uddannelses studieordning eller som du aftaler med din internationale koordinator på din uddannelse.
Destinationslandet er afgørende for, hvor høj din månedlige Erasmus+ sats er. Satsen er højere, når du tager til et land med højere leveomkostninger som f.eks. Norge. Satsen er derimod lavere, når du tager til et land med relativt lave leveomkostninger som f.eks. Polen.
Erasmus+-stipendiet er skattefrit. Dette er gældende så længe tilskuddet udelukkende anvendes til dækning af udgifter i forbindelse med udlandsrejse, dækning af rejseudgifter, ophold, kost og fornødenheder jf. Ligningsloven § 7 Professionshøjskolen K. UCL er forpligtet til at underrette SKAT om stipendiet og vil gøre dette automatisk. Bemærk venligst, at tilskuddet vil påvirke din samlede indkomst på året.
Stipendiet udbetales som udgangspunkt via NemKonto og vi bruger dit CPR-nummer til udbetalingen. Det er vigtigt at din danske bank konto er knyttet til NemKonto. I din MoveOn ansøgning kan du dog angive, hvis du ikke har en dansk bankkonto under dit udlandsophold. I så fald beder vi dig om dine internationale bankoplysninger.
Der udbetales 80% af stipendiets beløb før opholdets start, og de sidste 20% udbetales, når opholdet er afsluttet, og alle de nødvendige dokumenter er afleveret. Du får information vedr. de nødvendige dokumenter via e-mail.
Du søger stipendiet i forbindelse med din online ansøgning om praktikophold i udlandet.
Ansøgningsfristen for stipendie til praktikophold er løbende, men du skal senest ansøge halvanden måned før din praktik starter. Vi anbefaler, at du begynder før, hvis din praktikvært er bekræftet.
Hvis du ansøger, inden du har fundet din praktikplads i udlandet, så skal du kontakte din praktikkoordinator eller praktikvejleder, så snart du har fundet en praktikplads. Du vil modtage en mail fra Internationalt team, om du har fået stipendiet eller ej.
Hvis du får stipendiet, så vil Internationalt team sende dig yderligere dokumenter via e-mail, der skal udfyldes, inden du tager afsted.
Du har mulighed for at komme på praktikophold i udlandet, efter du er dimitteret fra UCL, så længe du ansøger om udlandsopholdet i løbet af det sidste år på din uddannelse. Det er derfor muligt at få 12 måneders støtte igennem Erasmus+ (herfra trækkes det antal måneder, du allerede har modtaget støtte via Erasmus+) på betingelse af, at du:
Erasmus+ dækker følgende lande:
Bulgarien, Belgien, Cypern, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.
Du har mulighed for at søge om dette legat, hvis du skal på studieophold hos én af følgende oversøiske partnere i den angivne periode og læser den nævnte uddannelse.
OBS: Det er ikke muligt at søge legatet, hvis ikke du opfylder disse krav og eventuelle ansøgere vil blive afvist.
Legatet dækker op til x antal måneders studieophold, hvor 1 måned svarer til 700,00 euro. Til legatet hører et rejsetilskud, som er varierende, da det afhænger af destinationen.
Der er et meget begrænset antal legater og det er din uddannelse, som sætter ansøgningskriterierne.
Søger du om dette legat, skal du i din ansøgning til studieophold i udlandet vælge framework: Erasmus International Credit Mobility Studies.
Erasmus+ lægger særlig vægt på at hjælpe studerende med fysiske, mentale eller helbredsmæssige forhold, som ikke kan deltage i Erasmus+ ophold uden ekstra økonomisk støtte. Det er derfor muligt for studerende med særlige behov at søge ekstra støtte ud over det sædvanlige Erasmus+ legat.
Du kan blandt andet være berettiget til ekstra støtte i forbindelse med din Erasmus+ mobilitet på følgende områder: Tilpasset bolig, rejseassistance, lægeassistance, forskelligt udstyr, tilpasning af undervisningsmateriale, en ledsager, mv. Du har også mulighed for at forhøje din månedlige sats, hvis du skal have dit barn med.
Hvis du ønsker at søge om et Erasmus+ stipendium for studerende med særlige behov, skal du under din forberedelse til dit Erasmus+ ophold lave en beskrivelse af de behov og forventede ekstra udgifter, du har pga. dine særlige behov. Du kan endvidere kontakte Internationalt team for at få hjælp til at udfylde Erasmus+ ansøgningsskemaet for studerende med særlige behov.
Fra sommeren 2022 kan du som Erasmus studerende få et top-up på 50 euro til dit Erasmus legat, hvis du ansøger om det i din MoveOn ansøgning, og hvis du rejser ”grønt”. Det betyder at du skal rejse miljøvenligt og bæredygtigt og benytte dig af tog, bus eller samkørsel i bil på din rejse frem og/eller tilbage til værtslandet. Du skal mindst rejse ”grønt” den ene vej for at kunne søge om tilskuddet.
Du skal indsende og underskrive denne Tro- og Love erklæring. Du skal derudover også indsende bevis for den grønne rejse i form af tog- eller busbillet, senest 14 dage efter din hjemkomst.
Du skal være opmærksom på, at hvis du tager hjem før tid og dermed afbryder dit Erasmus+ ophold, så skal du ALTID tilbagebetale HELE dit Erasmus legat, uanset hvilke udgifter, du allerede har haft.
Kun i særlige tilfælde, pga force majeure, kan du beholde legatet. Force majeure karakteriseres som "an unforeseeable exceptional situation or event beyond the participant's control and not attributable to error or negligence on his/her part".