Biblioteket Stationsvej er et bibliotek som er målrettet Lærer- og Pædagoguddannelsen men er et offentligt bibliotek, så det er åbent for alle.
Du finder Biblioteket Stationsvej beliggende med indgang fra gården mellem H-bygningen og E-bygningen.
Biblioteket er flot og indbydende moderniseret. Det er et læringssted, hvor du føler dig velkommen, finder hjælp og bliver fagligt inspireret. Biblioteket er en aktiv del af det fælles og tværgående studiemiljø, og indbyder både til sociale afslappende aktiviteter samt studiemæssige og faglige aktiviteter.
Inde i biblioteket findes der 4 grupperum med skærm og god plads til at arbejde sammen. Grupperummene bookes i TimeEdit. Derudover er der fri adgang til tidsskriftssalen, hvor der er plads til yderligere 4 grupper.
Biblioteket har en selvbetjent udlåns- og afleveringsautomat, så du kan hente og aflevere bøger både indenfor og udenfor bibliotekets åbningstid.
Biblioteket står desuden for udleveringen af AV-udstyr f.eks. videokamera, diktafoner mv.
Bibliotekspersonalet er til stede for at hjælpe dig mandag-torsdag kl. 8.00-15.30 og fredag kl. 8.00-14.00.
Biblioteket betjenes af 2 bibliotekarer og 2 studentermedhjælpere, som alle er klar til at hjælpe og inspirere dig i dagligdagen med studiearbejde, litteratursøgning og referencer.
Du er også velkommen i biblioteket, når personalet ikke er til stede. I det tilfælde lukker du dig ind med studiekort og kode. Åbningstiderne følger resten af campus.
Du kan kontakte Biblioteket Stationsvej via mail bib-jel@ucl.dk eller på telefon 63 18 37 24.
Studerende kan booke grupperum og teorilokaler via TimeEdit.
Når du logger ind med dit brugernavn og adgangskode via WAYF, får du adgang til en pulje af lokaler.
Der gøres opmærksom på i forhold til studerendes bookninger, at retten til at benytte det reserverede lokale mistes, såfremt lokalet ikke er taget i brug efter 15 minutter. Lokalet vil herefter blive frigivet til andre.
Tidshorisont: Ingen frist.
Antal aktive bookinger i TimeEdit: 1 pr. studerende.
Bookinglængder: Max 4 timer pr. booking.
Tidshorisont: Kan bookes på dagen.
Antal aktive bookinger i TimeEdit: 1 pr. studerende.
Bookinglængder: Max 4 timer pr. booking.
Du har som studerende også mulighed for at booke et hvilerum, hvis du har behov for hvile eller ro til at koble af.
Lokalet består af en briks, 1 bord og 4 stole. Det kan låses indefra, og der er mulighed for at sætte et skilt på døren med "Optaget".
Lokalet er J.110 og ligger i Nordfløjen. Du booker det via Studievejledningen.
Faglokaler/professionslaboratorier, auditorier og gæstekantine kan ikke bookes.
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole anvender TimeEdit til skemavisning samt booking af lokaler'.
De bæredygtige og klimavenlige tiltag har fået vind i sejlene i kølvandet på energikrisens ankomst og på UCL vil vi gerne gøre en positiv forskel. Derfor har vi igangsat nogle forskellige bæredygtige tiltag på alle campusser.
UCL har pt. kun kildesortering af affald på Niels Bohrs Allé men snart er dette gældende for alle campusser.
Det betyder, at alle skraldespande i lokaler og kontorer på campus er fjernet. I stedet er der placeret 2 sæt kildesortering på gangene på hver etage.
Hvert sæt indeholder følgende spande:
Du skal derfor gå ud på gangen og aflevere dit affald i de respektive skraldespande.
Energipriserne er på et historisk højt niveau og Uddannelses- og Forskningsministeriet har udsendt en række anbefalinger til energibesparelser, som UCL også har valgt at følge.
Det er primært Facility Service på UCL, som tager sig af de konkrete tiltag mens andre kræver, at du som studerende bidrager lidt i hverdagen. Det er små ting, men vi er mange i UCL, så det gør en stor forskel.
De konkrete tiltag
Fra og med onsdag den 21. september 2022 er der blevet igangsat følgende energisparende tiltag:
Hvad kan du gøre?
Ovenstående tiltag kan ikke stå alene men vi har behov for din hjælp også, så derfor kan du hjælpe til med følgende:
Og så tager vi naturligvis også imod gode forslag til besparelser. Skriv til Facility Service via service.ucl.dk med dine gode råd, eller hvis du har spørgsmål.
Få et overblik over hvilke muligheder, der er for foreningsliv på dit campus.
Fra kl. 7.30-14.30.
Kantinen på Stationsvej tilbyder morgenmad med friskbagt brød, kolde og varme retter, salat, frugt, te og kaffe mv.
Kig forbi og hør om mulighederne ved særlige arrangementer eller kontakt Kantineleder Camilla Bach Mathiassen på mail cbma2@ucl.dk.
Du kan også besøge kantinen på Facebook.
Telefon: 63 18 30 00
Email: ucl@ucl.dk
Telefontid
Mandag - torsdag kl. 7.30-15.30
Fredag kl. 7.30-15.00
Beliggende centralt i den historiske by, Jelling, ligger det gamle seminarium, der kan prale af at have uddannet lærere og senere hen pædagoger siden 1841. Det danner rammen for Stationsvej og her færdes knap 800 studerende fra lærer- og pædagoguddannelsen.
Se beredskabsvideo for Stationsvej
Bygningerne er handicapvenlige med elevatorer og køreramper i alle bygninger bortset fra billedkunstbygningen.
Med mange studerende på Pædagog- og Læreruddannelsen kan der være trængsel om parkeringspladserne. Du er velkommen til at parkere på arealet langs banen med indkørsel lige efter stationen, samt på Bredager er der altid god plads på parkeringspladserne langs banen.
Se også oversigten herunder:
Bliv klogere på, hvad UCL bygger det gode fællesskab på.
UCL er røgfrit, hvilket betyder, at du ikke må ryge på alle UCL´s arealer. Som led i Røgfrit UCL har du som studerende i Vejle Kommune mulighed for at deltage i rygestopforløb.
Vejle Kommune tilbyder rådgivning og hjælp til rygestop på 2 måder:
Du kan læse mere om rygestop, de forskellige tilbud og datoer på Vejle Kommunes hjemmeside.
Hvert år afsætter UCL en pulje af midler til understøttelse og udvikling af ideer til faglige og sociale arrangementer. Du har som studerende mulighed for at ansøge om disse midler.
Campus Jelling har fået tildelt en pulje på 20.000 kr. til udvikling af studiemiljøet i 2023.
På UCL kan du tage del i studenterdemokratiet og bidrage til et godt studiemiljø og en høj kvalitet i uddannelserne. Du kan engagere dig studenterpolitisk i forskellige råd, og en række udvalg og foreninger rundt i organisationen.
Hvert campus har ét campusråd, som består af repræsentanter fra alle studieråd/uddannelser på det pågældende campus. Det er de studerende i studierådet, der vælger deres repræsentant til campusrådet.
Campusrådet er for dig, der ønsker at bidrage til ”livet på campus”. Du og de øvrige campusrådsmedlemmer mødes med den campusansvarlige minimum to gange pr. semester og drøfter campusspecifikke emner, eks. fysiske/bygningsmæssige forhold, kantinen og events på campus. Hvert campusråd får hvert år tildelt et beløb, som de studerende kan bruge til at skabe et bedre studieliv på campus.
Hvis du ønsker nærmere info, så kontakt din campusansvarlige.
Studenterrådet UCL er de studerendes fælles råd på tværs af uddannelser og campusser i UCL. Studenterrådet UCL består af 2 repræsentanter fra hvert campusråd.
Studierådet UCL er for dig, der ønsker at søge indflydelse på øverste niveau i organisationen. Studenterrådet mødes med rektor minimum to gange pr. semester og drøfter emner, der har betydning for alle studerende i UCL. I Studenterrådet inddrages du i beslutninger, der eksempelvis omhandler afvikling af eksamener og dimissioner, ordenregler/politikker og undersøgelser af studietilfredsheden på UCL.
Hvis du ønsker nærmere info, så kontakt forperson for Studenterrådet.
Til Studenterrådet UCL’s årsmøde vælges to bestyrelsesrepræsentanter samt evt. to suppleanter til UCL’s bestyrelse. Bestyrelsen, på i alt 17 medlemmer, består desuden af 2 undervisere samt 13 eksternt udpegede medlemmer, som repræsenterer hver deres uddannelsesområde, erhverv og arbejdsmarked. Alle studerende kan stille op til bestyrelsen og stemme på kandidater til årsmødet.
Du har også mulighed for at deltage i forskellige udvalg, der arbejder med faglige eller sociale aktiviteter lokalt på din uddannelse.
Underhuset
På campus Jelling har du mulighed for at droppe forbi den super hyggelige fredagsbar ”Underhuset”. I Underhuset er alle velkomne, lige meget om du er pædagog- eller lærerstuderende. Her arrangeres Beerpong-turneringer, studiefester, Fastelavn og meget andet. Og ellers kan du jo bare mødes over noget køligt og et raflebæger en tilfældig fredag.
Hvert år optages et eksklusivt udsnit af studerende, som kommer med i det udvalg, der står for driften af Underhuset. Der er kun mulighed for at blive optaget i Underhuset på første år.
Find Underhuset på Facebook, hvis du er interesseret i at vide mere, eller måske endda melde dig under fanen som frivillig.
Kulturudvalget
Kulturudvalget er det kulturelle midtpunkt på Læreruddannelsen i Jelling. I løbet af året er det dem, der står for at arrangere en række foredrag, koncerter og andre sjove ting. Det er også dem, der står for at arrangere Årsfesten. Kulturudvalget gør også meget for at samarbejde med de andre udvalg på læreruddannelsen bl.a. Underhuset, De Lærerstuderendes Råd og Lærerstuderendes Landskreds.
DLR - De Lærerstuderendes Råd
DLR repræsenterer ”de studerendes råd” på UCL Jelling. Vores formål er at varetage de studerendes uddannelsespolitiske og studiesociale interesser på UCL Jelling. DLR sidder som de studerendes repræsentanter ved ledelsesbordet, når de vigtige beslutninger skal træffes i forhold til bl.a. praktikken, studiemiljøet, eksamensformerne, studieprodukterne, udformningen af dagligdagen og meget, meget mere, som er vigtig for netop at din og de andre studerendes uddannelse bliver så god, som den kan blive. Alle studerende kan melde sig ind i DLR, og du kan få indflydelse fra den dag, du starter på uddannelsen!
LL-klub Jelling - Lærerstuderendes Landskreds
Lærerstuderendes Landskreds (LL) er en partipolitisk uafhængig organisation som arbejder for dig som lærerstuderende. Dette sker både på det nationale, såvel som det lokale plan.
Nationalt er LL med i debatten omkring den nye reform på Læreruddannelsen, for at sikre de lærerstuderende, den bedst mulige læreruddannelse.
Lokalt arbejder LL sammen med DLR og de andre udvalg. På det studiesociale område står LL for større arrangementer, såsom stand-up eller underholdning på storskærm.
Som medlem af Lærerstuderendes Landskreds får du støtte, hvis du i løbet af din studietid oplever problemer – det kan være i din praktik eller i forbindelse med din eksamen - men også i hverdagen.
Du modtager desuden bladet ”Folkeskolen” og har mulighed for at komme med til udvalgte arrangementer gratis, samt nedsat kontingent i de studerendes fodboldforening FC UCL.
Du kan læse mere om LL på Facebook.
Lærerstuderendes Landskreds Jelling på Facebook
For nærmere info om udvalg på din uddannelse, så kontakt din campusansvarlige.
Din trainee- uddannelsesforløb er et tæt samarbejde mellem læreruddannelsen i Jelling, UCL og Fredericia Kommune. Formelt er der altså tale om to ’arenaer’ for dig. UCL, Stationsvej i Jelling og Fredericia Maskinmesterskole, Købmagergade i Fredericia.
Som studerende kan du frit benytte lokalerne fra kl. 7.00 – 23.00.
Adgang mandag-fredag kl. 7.00-16.00
De elektroniske hoveddøre åbner automatisk i dette tidsrum.
Adgang til nogle faglokaler kan kræve brug af dit studiekort. Hold kortet foran søgeren, og døren åbnes op. Lås døren igen ved at holde studiekortet foran søgeren, når du forlader lokalet.
Adgang i hverdage kl. 16.00-23.00 og i weekender
Efter kl. 16.00-23.00 i hverdage og i weekender skal du anvende dit studiekort som adgang til stedets bygninger.
De elektroniske yderdøre låses automatisk igen, når du har passeret dem. Du åbner og låser de faglokaler, du har adgang til, på samme måde som i dagtimerne. Luk døren, når du er i lokalet, ellers vil en hyletone fremkomme.
Bygningerne skal forlades efter kl. 23
Kort før kl. 23.00 vil et signal fortælle, at du skal forlade lokalerne og bygningerne. Forlad bygningerne gennem de elektroniske yderdøre.
Dørene låser automatisk, når du har passeret.
OBS. De manuelle yderdøre må i dette tidsrum ikke åbnes. Husk at lukke eventuelt åbne vinduer i lokalerne.
Der er lukket for adgang mellem kl. 23-06
I tidsrummet fra kl. 23-06 er der lukket for adgang. Dog kan der ved særlige arrangementer gives tilladelse men kræver, at der oprettes en sag via service.ucl.dk minimum 5 dage før.
Mandag, tirsdag og fredag kl. 10.30 – 12.30
Torsdag kl. 10.30-14.30
Onsdag er der lukket
Mandag-torsdag kl. 8.00-15.30
Fredag kl. 8.00-14.00
Du er også velkommen i biblioteket, når personalet ikke er til stede. I det tilfælde lukker du dig ind med studiekort og kode. Åbningstiderne følger resten af campus.
Mandag- fredag kl. 7.30-14.30