Seebladsgade

Seebladsgade 1, 5000 Odense C

Biblioteket Seebladsgade er et fælles bibliotek for de mange uddannelser på Campus Seebladsgade. Biblioteket henvender sig primært til studerende på UCL.

Du finder biblioteket i Bygning A på 1. sal mellem den store trappe og Studieservice.Her bliver du mødt af bibliotekets loungeområde, hvor der er studiepladser samt store sofaer, som du må bruge og naturligvis, en masse bøger. Det er også her, at du finder betjeningsbordet, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Lån og reservering af bøger

På biblioteket finder du faglitteratur og tidsskrifter relevant for Seebladsgades forskellige uddannelser og dermed også din. Du kan foretage dine reserveringer på vores hjemmeside. Har vi ikke litteraturen hjemme på vores hylder, får vi det leveret fra et af de andre UCL Biblioteker. Litteraturen kan også leveres fra andre biblioteker i Danmark.

I løbet af din uddannelse modtager du undervisning i informations- og litteratursøgning fra biblioteket målrettet din uddannelse.

Åbningstider med personale

Bibliotekspersonalet er til stede for at hjælpe dig mandag-torsdag kl. 8-15 og fredag kl. 8-13.

Du er også velkommen i bibliotektet, når personalet ikke er til stede. I det tilfælde lukker du dig ind med studiekort og kode. Åbningstiderne følger resten af campus. 

Kontakt

I kan altid kontakte os via mail på bib-see@ucl.dk.

Vi indbyder dig til at deltage aktivt i brugen af biblioteksrummet. Gå rundt og kig i vores bogsamling, sæt dig ved bordene og arbejde, eller tag en velfortjent pause i sofaerne.

Lokalebooking

Studerende kan booke grupperum og teorilokaler via TimeEdit.

Når du logger ind med dit brugernavn og adgangskode via WAYF, får du adgang til en pulje af lokaler.

Der gøres opmærksom på i forhold til studerendes bookninger, at retten til at benytte det reserverede lokale mistes, såfremt lokalet ikke er taget i brug efter 15 minutter. Lokalet vil herefter blive frigivet til andre.

Retningslinjer for booking af grupperum

Tidshorisont: Ingen frist.

Antal aktive bookinger i TimeEdit: 1 pr. studerende.

Bookinglængder: Max 4 timer pr. booking.

Retningslinjer for bookning af teorilokaler

Tidshorisont: Kan bookes på dagen.

Antal aktive bookinger i TimeEdit: 1 pr. studerende.

Bookinglængder: Max 4 timer pr. booking.

Retningslinjer for booking af hvilerum 

Du har som studerende også mulighed for at booke et hvilerum, hvis du har behov for hvile eller ro til at koble af. 

Lokalet består af en briks, 1 bord og 4 stole. Det kan låses indefra, og der er mulighed for at sætte et skilt på døren med "Optaget". 

Lokalet er J.110 og ligger i Nordfløjen. Du booker det via Studievejledningen. 

Studievejledningen

Øvrige lokaler

Faglokaler/professionslaboratorier, auditorier og gæstekantine kan ikke bookes.

Skema

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole anvender TimeEdit til skemavisning samt booking af lokaler'.

Vejledning om TimeEdit

De bæredygtige og klimavenlige tiltag har fået vind i sejlene i kølvandet på energikrisens ankomst og på UCL vil vi gerne gøre en positiv forskel. Derfor har vi igangsat nogle forskellige bæredygtige tiltag på alle campusser. 

Kildesortering af affald

UCL har pt. kun kildesortering af affald på Niels Bohrs Allé men snart er dette gældende for alle campusser. 

Det betyder, at alle skraldespande i lokaler og kontorer på campus er fjernet. I stedet er der placeret 2 sæt kildesortering på gangene på hver etage. 

Hvert sæt indeholder følgende spande:

  • Papir
  • Restaffald
  • Dåser/pant flasker/ plastik flasker
  • Bioaffald (madaffald)

Du skal derfor gå ud på gangen og aflevere dit affald i de respektive skraldespande. 

Energibesparelser på UCL

Energipriserne er på et historisk højt niveau og Uddannelses- og Forskningsministeriet har udsendt en række anbefalinger til energibesparelser, som UCL også har valgt at følge. 

Det er primært Facility Service på UCL, som tager sig af de konkrete tiltag mens andre kræver, at du som studerende bidrager lidt i hverdagen. Det er små ting, men vi er mange i UCL, så det gør en stor forskel.

De konkrete tiltag

Fra og med onsdag den 21. september 2022 er der blevet igangsat følgende energisparende tiltag:

  • Vi skruer temperaturen ned i lokalerne til 19 grader. 
  • Vi laver yderligere natsænkning og weekendsænkning på temperaturene i lokalerne. Vi sikrer dog, at temperaturen er ca. 19 grader fra morgenstunden.
  • Vi skruer ned for temperaturen på indblæsningsluften, så den også bliver 19 grader.
  • Vi slukker udendørsbelysningen på alle vores matrikler. Er der arrangementer på matriklerne, hvor der er behov for lys i en periode, så kontakt Facility Service via service.ucl.dk.
  • Vi stopper for cirkulationen af det varme vand til vandhanerne. I praksis betyder det, at du skal vente lidt længere tid, før det varme vand når frem til hanerne.
  • Vi slukker for ventilationsanlæggene om natten. Vi tænder igen om morgenen ved 07-tiden, så der har været et luftskifte inden dagens start. Vi slukker for ventilationsanlæggene igen om eftermiddagen, når størstedelen af medarbejderne og de studerende er taget hjem - typisk ved 16.30-tiden.
  • Vi slukker for kølingen på ventilationsanlæggene på de matrikler, hvor de endnu kører.
  • Vi slukker for de elektroniske lokaleskilte på VES og SEE.
  • Alle infoskærme slukkes på nær et par skemaskærme.
  • Vi sikrer, at vores AV-udstyr slukker senest kl. 16.30.
  • Vi har sat vandbesparende luftblandere på vandhanerne, hvilket reducerer forbruget fra 13 l/min til 1,7 l/min. Samtidig holder vi øje med overforbrug af vand fra haner og toiletter.
  • Vi har fokus på at lukke ned for områder på campusserne, der ikke bruges i længere perioder.
  • Vi slukker for kølerne i vandautomaterne. Der vil stadig være mulighed for at tappe vand, men ikke kølet vand.

Hvad kan du gøre? 

Ovenstående tiltag kan ikke stå alene men vi har behov for din hjælp også, så derfor kan du hjælpe til med følgende:

  • Sluk for lyset i lokalerne, når de forlades - også selvom der er sensor.
  • Skriv til Facility Service via service.ucl.dk, hvis du opdager et toilet, der løber, eller et lys, der står tændt hele tiden.

Og så tager vi naturligvis også imod gode forslag til besparelser. Skriv til Facility Service via service.ucl.dk med dine gode råd, eller hvis du har spørgsmål. 

 

Få et overblik over hvilke muligheder, der er for foreningsliv på dit campus. 

Foreningsliv

Åbningstider

Mandag – torsdag kl. 07.30 – 14.30 og fredag kl. 7.30 - 14.00.

Udvalg

Friske salater
Kolde og varme retter fra ta-selv-bord
Sandwiches
Frisk hjemmebagt brød
Grab'n eat

Betaling

Du kan betale med kontanter, betalingskort og MobilePay.

UCL's kantiner på Niels Bohrs Allé og Seebladsgade holder lukket følgende uger og dage i 2023:

  • Dagene op til påske 3-5 april (mandag til onsdag)
  • Påskeferie 6-10. april
  • Store bededag den 5. maj
  • Krist himmelfartsdag den 18. maj
  • Dagen efter Kristi himmelfartsdag den 19. maj
  • Grundlovsdag den 5. juni
  • Sommerferie ugerne 27, 28, 29, 30, 31 og 32
  • Juleferie den 21/12-3/1

Telefon: 63 18 30 00
Email: ucl@ucl.dk

Telefontid
Mandag - torsdag kl. 7.30 - 15.30
Fredag kl. 7.30 - 15.00

Seebladsgade er UCL's næststørste campus og huser knap 3500 studerende fordelt på 32 uddannelser. Seebladsgade tilbyder en lang række lækre faciliteter til de studerende. 

Seebladsgade danner desuden rammen om en masse aktiviteter for studerende, som bl.a. brætspilscafe, computerklub og semesterfester. Og med sin centrale placering tæt på byen, havnen og grønne områder er der rig mulighed for at nyde alt, hvad Odense har at byde på.

Seebladsgade har en lang række forskellige labs tilknyttet uddannelserne, som er tilgængelige for dig som studerende. Her kan du få et overblik over de største og mest aktuelle labs.

AV-rum 1 og 2

Disse to rum er stort set identiske. En enkelt mærkbar forskel er dog, at det ene har en dobbeltdør, mens det andet ikke har. Det er vigtigt, da disse lokaler er til redigering af lyd, og forskellen betyder, at støjen fra gangen er væsentligt mindre i lokalet med dobbeltdøren.

Rummene er små, så kun få studerende kan sidde der ad gangen. Der er kontorer med skærme og computerudstyr med avanceret lyd- og videoredigeringssoftware.

Disse lokaler er til brug for primært MIT-studerende og er velegnet til, at små grupper kan arbejde med deres projekter; den slags projekter, som der ofte arbejdes med i blackbox/MediaLab. 

Kontaktperson er Koordinator Michael Hviid Larsen, som kan kontaktes via mail mhvl@ucl.dk.

FabLab

Fablab er et kreativt og teknologisk uddannelseslaboratorium og prototypeværksted, hvor du har mulighed for at eksperimentere, skabe, lære, vidensdele og kan få hjælp til at omsætte dine idéer til prototyper og produkter.

I FabLab har du adgang til en række avancerede digitale produktionsteknologier, som der står dygtige medarbejdere klar til at hjælpe dig med at benytte og omsætte dine ideer til noget visuelt.

FabLab er hele UCL’s uddannelseslaboratorium, og alle studerende der er tilknyttet UCL kan benytte FabLab. Kontaktperson er FabLab Manager Michael Angelo Johansen, som kan kontaktes via mail micj@ucl.dk.   

Læs mere på mitucl.dk/fablab

EnergiLab

EnergiLab er et stort laboratorie i to etager. I den nederste afdeling finder du en række robot- og industriteknologiske installationer samt computere, der bruges til at programmere dine egne bokse, hvorefter du kan teste din løsning på udstyret. Førstesalen består af et mindre område indrettet til almindelig undervisningsaktivitet.

Der er skabe tilgængelige, hvor du kan opbevare dine projekter natten over.

Dette lokale bruges primært af studerende på de installationstekniske uddannelser. Dog kræver adgang, at du består et sikkerhedskursus, da der er maskiner med tilgængelige elektricitetskamre på et kritisk niveau, som udgør en sikkerhedsrisiko.

Kontaktperson er Lab-ansvarlig Henrik Kowal, som kan kontaktes via heko@ucl.dk.

Lydstudie m. indspilningslokale

Disse lokaler er forbundne. Det ene er et lydstudie med professionelt redigeringsudstyr med et kontorlignende udtryk. I umiddelbar forlængelse er et indspilningslokale med godt udstyr og fint med plads. Det indeholder udstyr (ikke software) som bl.a. elguitar, bas, trommesæt, højtalere osv.   

Disse lokaler er til brug for primært MIT-studerende. Brugen omfatter bl.a. webradio, jingler og podcasts. Udstyret er dog så godt, at potentialet er langt større og mulighederne mange. 

Kontaktperson er Koordinator Michael Hviid Larsen, som kan kontaktes via mail mhvl@ucl.dk.

MediaLab

MediaLab er i sin struktur et lokale bestående af en stribe rum, som ikke rigtigt er opdelt (også kendt som BlackBox). Det består af et udlånsområde, hvor der kan bookes udstyr og adgang, et lille studie (sort boks) til foto og små greenscreen optagelser, samt et større greenscreen område, hvor der kan optages greenscreen video.

Udstyrsoversigten indeholder blandt andet mikrofoner, 360 cams, light mixer, multimedia projectors, tripods osv.

Dette laboratorie benyttes primært af studerende og undervisere tilhørende de teknologiske uddannelser.

Udstyrslån sker i frokostpausen mandag til fredag kl. 11.40-12.10, hvor der sidder en studentermedhjælper. Ellers kan studieadministrator Jesper Fromm kontaktes via mail jfje@ucl.dk.

NeuroLab

NeuroLab er indrettet i 2 dele. En del, hvor der kan afvikles traditionel undervisning og har plads til møder og fokusgruppeafvikling. Den anden del, hvor der er fokus på test med afskærmningsborde til test ved computere.

Lokalet giver mulighed for fleksibelt udlån til dig som studerende. Du har adgang til at lave test i lokalet, samt aflevere udstyr, når det passer (naturligvis efter aftale). Der er ligeledes plads til undervisning.

NeuroLab tilbyder teknologier såsom Eye Tracking, Facial Expression Analysis, hjernescanner osv. til test af prototyper og hjemmesider/webshops samt i arbejdet med adfærds-og forbrugeradfærd.

Udstyr kan udlånes til dig ifm. hovedopgaver, BA-opgaver og praktik. Alt udstyr administreres af Lab-ansvarlig Maria Tipsmark, som kan kontaktes på mail: mati@ucl.dk.

Proces/KøkkenLab

Proces/KøkkenLab kan både være med og uden udstyr. Det syner af at være et lille industrikøkken men det er udstyret, som gør det værdifuldt. Det indeholder udstyr som frituregryde, røremaskiner, kødhakker samt inventar såsom frysere, komfur, store ovne osv. Meget af dette udstyr og inventar står i kælderopbevaringen eller lige uden for lokalet.  

Proces/KøkkenLab bruges af studerende på procesteknolog uddannelsen. De kan kokkerere og behandle mange forskellige typer af fødevarer, for dernæst at analysere effekter og optimeringsmetoder. Dette gør også lokalet anvendeligt til samarbejder på tværs af uddannelser, og eller for andre studier, hvor man også har brug for fødevareteknologiske materialer.

Der er som udgangspunkt fri adgang for studerende på de relevante uddannelser. Kontaktperson er Chefkonsulent Helle Thastum, som kan kontaktes på mail hth@ucl.dk.  

XR Lab

XR Lab hjælper dig med at realisere brug af VR (Virtual Reality) og AR (Augmented Reality) i dine projekter. 

XR Lab giver dig mulighed for at blive introduceret til og booke XR udstyr samt adgang til et mindre show/test XR studie.

Udstyrslisten rummer bl.a VR headsets (Oculus Quest 2, Pico Neo 2), MR headsets (HoloLense 2), 3D scanner. Derudover er der mulighed for at booke VR og AR udviklingssoftware i noncode og coding udgaver. Endelig er der adgang til iPad og Samsung tablets, bærbare PC´er med apps til bl.a. 3D scan og VR/AR testbrug.

Der bliver løbende afholdt “badge” workshops for studerende i VR og AR teknologier og emner, som fx rapid prototyping i VR/AR. 

Kontaktperson er Labansvarlig Lars Bojen, der kan kontaktes på mail lcbn@ucl.dk

Læs mere på mitucl.dk/xr-lab

Bilparkering

Du kan parkere gratis fra kl. 05.00-00.00 alle dage på Seebladsgade. Det eneste du skal gøre, er at registrere din bil.

Du logger ind med dit almindelige brugernavn og kode. Har du glemt din kode eller dit brugernavn, kan dette findes eller koden laves om via https://netid.ucl.dk. Du logger ind med dit CPR-nr.

P-tilladelsen er kun oprettet og gyldig med en modtaget e-mail kvittering fra APCOA PARKING. Bemærk, din p-tilladelse ophører automatisk ved endt studie. Du modtager ikke en ophørsmail fra APCOA PARKING.

Der kan registreres én bil/motorcykel pr. person ad gangen.

Opdatering og ændring af nummerplade sker via linket i kvitteringen fra APCOA PARKING eller på siden her.

Du må parkere på de almindelige pladser med område 3510, dog ikke gæsterækken med områdenummer 3686 – dette kan medføre et kontrolgebyr.

Hvis du ekstraordinært får behov for en p-tilladelse i tidsrummet fra kl. 00.00-05.00 (fx i forbindelse med en studietur) skal du kontakte Informationen på Seebladsgade, som kan udstede en midlertidig p-tilladelse. 

Din p-tilladelse er personlig, og misbrug af parkeringsordningen vil kunne medføre inddragelse.

Har du problemer med oprettelse, stil da p-skive og henvend dig straks ved informationsskranken på Seebladsgade, så du ikke får en kontrolafgift. Har du generelle spørgsmål om parkering, kontakt da Informationen via e-mail: seeb-information@ucl.dk

Cykelparkering

Cykelparkering på Seebladsgade findes i kælderen under bygning B og udenfor på vestsiden ved bygning B. Desuden er der også cykelparkering ved Boxen. Cykler og løbehjul skal parkeres på de afmærkede områder for cykelparkering, således at adgangsforholdene for andre sikres, og for at undgå spærring af brandveje.

Parkering af motorcykler

Motorcykler skal registreres på samme vilkår som en bil.Motorcykelparkering findes ved den udendørs cykelparkering bag Bygning A/Bygning B.
Herudover er det tilladt at parkere i en almindelig bås. To motorcykler må gerne dele bås, så længe de er inden for stregerne.

Det er de studerendes eget ansvar at undersøge og overholde de lokale parkeringsforhold, da p-vagter løbende kontrollerer dette, og UCL betaler ikke parkeringsbøder for studerende.

Kontakt vedr. kontrolafgift

I tilfælde af klager vedr. kontrolafgifter, henvises du til APCOAs/Europarks selvbetjening på deres hjemmeside: https://europark.dk/henvendelse.

Bliv klogere på, hvad UCL bygger det gode fællesskab på.

Politikker og regler

UCL er røgfrit, hvilket betyder, at du ikke må ryge på alle UCL´s arealer. Som led i Røgfrit UCL har du som studerende i Odense Kommune mulighed for at deltage i Røgfrit Odenses digitale STOP-forløb for unge. Der bliver løbende oprettet hold på skolerne, når der er nok tilmeldte. 

Der vil ligeledes blive afholdt fysiske STOP-caféer på Niels Bohrs Allé for alle studerende tilknyttet UCL Odense henover efteråret 2022. Du kan holde dig opdateret på datoer for STOP-caféer i eventkalenderen.  

Du kan læse mere om rygestop og de forskellige tilbud på Røgfrit Odenses hjemmeside. 

Læs mere om Røgfrit Odense

Læs mere om UCL´s Rygepolitik samt retningslinjer

Hvert år afsætter UCL en pulje af midler til understøttelse og udvikling af ideer til faglige og sociale arrangementer. Du har som studerende mulighed for at ansøge om disse midler. 

Campus Seebladsgade har fået tildelt en pulje på 85.000 kr. til udvikling af studiemiljøet i 2023. 

Læs mere om dine ansøgningsmuligheder for midler

Gorm Max Guldmann Uddannelseschef for Byggeri

Bliv studenterpolitisk aktiv i UCL og få indflydelse

På UCL kan du tage del i studenterdemokratiet og bidrage til et godt studiemiljø og en høj kvalitet i uddannelserne. Du kan engagere dig studenterpolitisk i forskellige råd, og en række udvalg og foreninger rundt i organisationen. 

Campusråd

Hvert campus har ét campusråd, som består af repræsentanter fra alle studieråd/uddannelser på det pågældende campus. Det er de studerende i studierådet, der vælger deres repræsentant til campusrådet.

Campusrådet er for dig, der ønsker at bidrage til ”livet på campus”. Du og de øvrige campusrådsmedlemmer mødes med den campusansvarlige minimum to gange pr. semester og drøfter campusspecifikke emner, eks. fysiske/bygningsmæssige forhold, kantinen og events på campus. Hvert campusråd får hvert år tildelt et beløb, som de studerende kan bruge til at skabe et bedre studieliv på campus.

Hvis du ønsker nærmere info, så kontakt din campusansvarlige.

Gorm Max Guldmann Uddannelseschef for Byggeri

Studenterrådet

Studenterrådet UCL er de studerendes fælles råd på tværs af uddannelser og campusser i UCL. Studenterrådet UCL består af 2 repræsentanter fra hvert campusråd.

Studierådet UCL er for dig, der ønsker at søge indflydelse på øverste niveau i organisationen. Studenterrådet mødes med rektor minimum to gange pr. semester og drøfter emner, der har betydning for alle studerende i UCL. I Studenterrådet inddrages du i beslutninger, der eksempelvis omhandler afvikling af eksamener og dimissioner, ordenregler/politikker og undersøgelser af studietilfredsheden på UCL.

Hvis du ønsker nærmere info, så kontakt forperson for Studenterrådet.

Sussi Graff Forperson, Studenterrådet UCL

UCL Bestyrelse

Til Studenterrådet UCL’s årsmøde vælges to bestyrelsesrepræsentanter samt evt. to suppleanter til UCL’s bestyrelse. Bestyrelsen, på i alt 17 medlemmer, består desuden af 2 undervisere samt 13 eksternt udpegede medlemmer, som repræsenterer hver deres uddannelsesområde, erhverv og arbejdsmarked. Alle studerende kan stille op til bestyrelsen og stemme på kandidater til årsmødet. 

Læs mere om UCL Bestyrelse og dens medlemmer

Selina Misha Corfixen Petersen Konsulent

Øvrige foreninger og aktiviteter på campus

Du har også mulighed for at deltage i forskellige udvalg, der arbejder med faglige eller sociale aktiviteter, enten lokalt på din uddannelse eller på tværs af UCL’s uddannelser. Det kan være fredagsbarudvalg eller festudvalg. 

For nærmere info om udvalg på din uddannelse og aktiviteter på campus, så kontakt din campusansvarlige. 

Gorm Max Guldmann Uddannelseschef for Byggeri

Hovedindgang

Til daglig er der adgang til Seebladsgade i tidsrummet:

Mandag til fredag fra kl. 07.00 – 16.30.

I tidsrummet fra kl. 00-06 er UCL lukket for adgang. Dog kan der ved særlige arrangementer gives tilladelse men kræver, at der oprettes en sag via service.ucl.dk minimum 5 dage før. 

Udenfor den officielle åbningstid kan du som studerende tilgå bygningerne med studiekort. 

Information og Studieservice

Mandag-torsdag kl. 7.30-15.30 og fredag kl. 7.30-15.00. 

Biblioteket, åbningstider med personale

Mandag-torsdag kl. 8.00-15.00. 

Fredag kl. 8.00-13.00.

Du er også velkommen i bibliotektet, når personalet ikke er til stede. I det tilfælde lukker du dig ind med studiekort og kode. Åbningstiderne følger resten af campus. 

Kantine

Mandag – torsdag kl. 07.30 – 14.30 og fredag kl. 7.30 - 14.00.

Fandt du den information du søgte?